Oprindelsen af Kinbaku
Den japanske oprindelse af reb, der bruges som bondage, stammer ikke fra det erotiske, men derimod gennem retshåndhævelse og straf. Hojojustu kom til Japan som militær praktiserede kampsport i 1400’erne, hvor dagens samurai skulle kunne kunsten som et middel til at fastholde og sikre fjender i krig. Bindinger brugt i hojojutsu var symbolsk for fangen og deres straf og havde ofte en vægt af tortur. Kunsten citeres ofte som oprindelsen til kinbaku og shibari, skønt den stadig praktiseres som en professionel kampsport i dag og forbliver en del af japansk politiuddannelse.
Udvikling af Kinbaku
Det er i den japanske Edo-periode (1600 til midten af 1800-tallet), at seksuel rebbinding først bemærkes. Seiu Ito krediteres ofte som ‘far til kinbaku’, idet han som maler, interesserede sig for hojojustu og således skabte nogle af de tidligste skildringer af erotisk bondage i japansk kunst. Erotiseringen af hojojutsu førte til, at reb blev oftere afbilledet i shunga (traditionel japansk erotisk kunst) og i kabukis teaterkunst.
I det tidlige 20. århundrede førte brugen af reb i kabuki-teatret til, at udviklingen af reb bondage blev implementeret på en meget stilren måde. Med fokus på begrebet “zankoku no bi” – løst defineret som “skønheden i tortur” – kan dette ses som oprindelsen til ‘kinbaku’, som vi kender det i dag. Gennem 1950’erne blev kinbaku meget populær i Japan med udgivelsen af de første nøgne bondage-fotografier, der optræder i magasiner, og det er herfra, at vi ser brugen af udtrykket ‘nawa-shi’ (rebmester).
Mens kinbaku i sig selv betyder at ‘binde tæt’ (med kinbaku-bi, der betyder ‘skønheden i tæt binding’), opstod udtrykket shibari(at binde) i Vesten på et tidspunkt i 1990’erne som en almindelig måde at beskrive kinbakus bondage kunst.
Østen & Vesten(fusion)
‘Fusion’ er et begreb, der typisk anvendes om reb i vestlig stil, der har lånt aspekter fra traditionel japansk kinbaku. Den mest karakteristiske faktor ved den vestlige kinbaku er, at den ikke har de begrænsninger, der er tilskrevet af en historie med teknikker, som er udviklet gennem hundreder af år. Det er gennem dette, at vi ser rebkunstnere, der har rødder i den oprindelige traditionelle kinbaku.
